KARRIERE-MENTORORDNINGEN

 – fra alumner til kandidater

by RUC React & Reality Bites

 

Karriere-mentorordningen er til dig, der snart er færdig på en kandidatuddannelse på Roskilde Universitet.

Her kan du læse mere om, hvad det vil sige at have en alumne-mentor, hvem mentorerne er, og ansøge om at få en mentor.

Siden vil blive opdateret løbende, som vi får nye og inspirerende alumne-mentorer!

Hvorfor få en alumne-mentor?

Med en alumne-mentor får du som kandidatestuderende afklaringer omkring karrieremulighederne som færdiguddannet og inspiration til den næste etape i dit liv.

Mentoren kan bidrage med at skabe refleksioner hos dig ud fra deres erfaringer om overgangen fra studerende til medarbejder.

Hvem er mentorer?

En alumne-mentor er en tidligere RUC’er. De har gennem deres egen studietid, og sidenhen på arbejdsmarkedet, samlet en masse erfaringer på forskellige område.

Alumne-mentorerne kan give dig nye perspektiver og refleksioner på, hvordan du, som snart er færdiguddannet, kan komme godt ud på den anden side.

 

Derfor gir det mening!

Vi mener, at den viden og erfaring, som færdiguddannet RUC’ere ligger inde med, kan være til stor inspiration og hjælp for rigtig mange kandidatstuderende, og vi håber derfor, du vil hjælpe os med at sparke de kommende dimittender godt ud ind i arbejdsmarkedet. Som mentor får du også en ramme til at reflektere over din eget karriere og valg, og du bliver en del af et større alumne-netværk.