MØD ALLE ALUMNE-MENTORER

Her kan du læse mere om de inspirereende personer, som kan blive din mentor. Når du ansøger, skal du angive, hvem du synes kunne blive en god mentor for lige præcis dig og hvorfor.
Siden vil blive opdateret løbende som vi får nye og inspirerende alumne-mentorer!

 

SIGNE GREN

SIGNE GREN

Digital rådgiver hos Astrid Haug Bureau

1-fags kandidat i Kommunikation fra RUC i 2016. Bachelor i Virksomhedsstudier og Kommunikation. Sam.bas.

Jeg ville ønske, at jeg selv havde haft en mentor under studietiden, og håber nu, at jeg kan få æren af at være mentor for andre. Jeg har været super glad for at læse på RUC, og føler også, at jeg nu har tilegnet mig noget erhvervserfaring, som jeg bruge i rollen som mentor.

LÆS MERE OM SIGNE

Arbejdsområde og kompetencer

Jeg arbejder som digital rådgiver hos Astrid Haug Bureau. Mit arbejde består i at jeg rådgiver vores kunder om sociale medier og digitale strategier samt holder oplæg om, hvordan man strategisk anvender sociale medier som virksomhed eller organisation. Herunder hvordan man rammer de unge på sociale medier, hvordan man udarbejder godt indhold og måler effekten heraf.

Netværk og Branche

Under min studietid var jeg i praktik på Danmarks Radio, hvor jeg fik etableret et godt netværk. Under praktikforløbet blev jeg tilbudt et studiejob hos Astrid Haug, der førte til et fuldtidsjob, efter jeg afleverede speciale. Mit job gør, at jeg kommer ud til mange mennesker og holder oplæg eller hjælper dem med deres digitale strategi. Det har givet mig et stort netværk indenfor kommunikationsbranchen.

Mentor

Fleksibilitet er enormt vigtigt for mig, da jeg tydeligt kan huske, hvor svært det ind i mellem kunne være at få enderne til at nå sammen som studerende. Jeg bor i København, så om vi mødes i Kbh eller på RUC er op til mine mentees.

PERNILLE EILERSEN

PERNILLE EILERSEN

Quality Assurance (QA) Specialist, Agilent Technologies (før DAKO)

Kandidat i Medicinal og molekylærbiologi fra RUC i 2016

Jeg har været mentor før og fik rigtig meget ud af det. Jeg brænder for, at hjælpe studerende ved at dele ud af min erfaring og viden. Det giver mening for mig at supplere min dagligdag med relationer i mit bagland (RUC), og forhåbentlig give noget der kan hjælpe kandidater hurtigere i job.

LÆS MERE OM PERNILLE

Arbejdsområde og kompetencer

Jeg arbejder med kvalitetssikring og support af vores produktion. I dagligdagen tager jeg mig af dokumentationen af uforudsete hændelser samt ændringer i processer og procedurer og sørge for at vores produkter der bli’r frigivet holder den lovede kvalitet. Mine stærkeste kompetencer er at jeg har lært via projektarbejde på RUC at samarbejde med mange forskellige typer af mennesker samt være selvkørende og styre opgaver samt projekter. Det vil sige jeg er god til at prioritere min tid og opgaver samt at holde overblik også når vi møder pressede deadlines. Ydermere er jeg lynhurtig til at tilegne mig ny viden og tilpasse mig organisatoriske ændringer hvilket er vigtigt i en fast-paced Pharma industri.

Netværk og Branche

Vi arbejder med IVD og medicinsk udstyr hvilket er en branche der er i rivende udvikling og dermed også regulatorisk. I mit firma bruger jeg min faglige viden hver dag inden for cellebiologi og immunologi imodsætning til andre job/firmaer. Jeg kender mange RUC’ere som også er ansat på baggrund af vores unikke projekt relaterede uddannelse.

Første job efter RUC?

Via GMP-uddannelsen på Pharmakon der blev tildelt af mit jobcenter efter jeg havde ansøgt.

Mentor

Mine mentormøder kunne eventuelt finde sted på RUC

TROELS WIGGERS WEINREICH

TROELS WIGGERS WEINREICH

Kommunikationskonsulent i Dansk Industri

Cand.Comm i kommunikation og virksomhedsstudier

Min fokus i mit job, så vel som i livet, er at hjælpe med at finde og opdyrke engagement. Engagement opstår, når man finder noget, der giver mening at lave i forhold til ens egne værdier og overbevisninger. Den engagement vil jeg gerne hjælpe studerende med at finde, til deres fag, kommende karriere eller andet de drømmer om.

LÆS MERE OM TROELS

Arbejdsområde og kompetencer

Jeg arbejder primært med intern kommunikation og employer engagement. Tværfagligheden fra RUC har lært mig at have en stærk forankring i det forretningsstrategiske når jeg udarbejder kommunikation. For mig er det vigtigt at det som jeg kommunikerer giver mening i mine kollegaers dagligdag og gør dem i stand til at løse deres arbejdsopgaver.

Netværk og Branche

Intern kommunikation har haft en hård tid i årene omkring 2010 men er nu igen i fremdrift. Det ligger i området, at det først er når en organisation kommer over en hvis størrelse, at det bliver prioriteret strategisk og ressourcemæssigt. Det kan også ses i min ansættelseshistorik, hvor jeg har været hos store nationale og internationale organisationer. Inden for intern kommunikation er der især et stærkt netværk i forbindelse med brugen af og udvikling af intranet, interne sociale medier og den digitale arbejdsplads. Første job efter RUC? Mit første job var i jobtilskud hos SKAT og blev fundet gennem klassisk jobsøgning.

Mentor

Vi kan mødes de fleste steder, men tænker at det kunne være interessant at komme lidt rundt og ikke altid mødes det samme sted.

ESBEN LICHT

ESBEN LICHT

Ejer og stifter af Makershirt + foredragsholder.

Kandidat fra RUC i 2016 med fagene Kommunikation og Performance design.

Vil jeg være mentor? Eller er jeg bare af natur, mentor? Jeg tror bare ikke, at jeg kan lade være med at gøre gode ting for andre, og jeg synes, det er sjovt at følge folk i udvikling.

 

LÆS MERE OM ESBEN

Arbejdsområde og kompetencer

Området er tekstiler og rigtig meget optimering af processer internt i firmaet, samt ledelse af mine medarbejdere. Paletten spænder altså ret bredt, hvilket jeg tænker, RUC har været med til at gøre mig skarpere på. Vi forsøger som nogle af de eneste i Danmark at ændre måden, hvorpå vi forbruger tekstiler, og vi forsøger at informere om, hvordan hele tekstilindustrien fungerer.

Netværk og Branche

Vi har et ret stort netværk inden for tekstilindustrien i Danmark. Derudover har jeg et ret stort netværk inden for de akademiske fagforeninger. Jeg arbejder også stadig lidt med ting omkring RUC, og jeg har ret godt styr på alle kontorfællesskaber i København.

Første job efter RUC?

Jeg skabte det i princippet selv. Det har været en lang rejse, som i princippet startede på RUC. Jeg startede min virksomhed lige inden jeg startede på RUC, da jeg stoppede, var den allerede en lidt større ting, som havde en 4-6 løst ansatte. Her et år efter, er vi 4 fuldtidsansatte og en 4-6 stundentermedhjælpere.

Mentor

Der skal være en energi i vores møder, og jeg skal kunne mærke at du vil det. Møder vil foregå i København, jeg tænker lidt walk’n’talk agtigt.

KIRSTINE FABRICIUS

KIRSTINE FABRICIUS

Ejer af Styrk dig & Formand for RUCs Alumneforening

Cand.comm. i Kommunikation & Psykologi i 2012

Jeg ønsker at bidrage til, at RUC-studerende og nuuddannede RUC’ere finder en god vej ind på arbejdsmarkedet. Jeg vil gerne dele min viden og erfaring fra forskellige brancher og fremlægge de mange muligheder – jeg ser – vi har som kandidater fra RUC.

LÆS MERE OM KIRSTINE

Arbejdsområde og kompetencer
Jeg underviser i mundtlig og skriftlig kommunikation, strategi, organisering og ledelse, faciliterer netværk, holder foredrag ud fra min bog Styr(k) kommunikationen og underviser i yoga.

Netværk og Branche
Jeg har et stort netværk inden for yoga- og bevægelsesbranchen, et netværk blandt undervisere og facilitatorer samt inden for fagbevægelsen. De to førstnævnte netværk er præget af mange selvstændige, freelancere og iværksætter og derfor formidler vi ofte jobs og kontakter til hinanden.

Første job efter RUC?
Gennem mit studiejob.

Mentor
Mentormøder med mig kan være over hele byen – oftest på et sted hvor der er mulighed for at tegne og skrive på plancher m.m.

LUKAS STRAY

LUKAS STRAY

Adjunkt (årsvikar) på Slagelse Gymnasium

Cand. mag. Engelsk / Psykologi

Jeg synes, at RUC som universitet godt kunne få et bedre renommé.

En af de måder jeg kan hjælpe er ved at give studerende bedre muligheder for at komme i arbejde når de er færdige.

 

LÆS MERE OM LUKAS

Arbejdsområde og kompetencer

Undervisning. I min kapacitet som underviser er jeg er god til at kommunikere foran en større forsamling, jeg er derudover en dygtig underviser (dertil en god formidler) og jeg har en større viden omkring social-, udviklings- og kognitiv psykologi hvilket gør mig meget fin til at forstå hvad der motiverer mennesker og hvad der er meningsskabende for dem.

Netværk og Branche

Mit netværk er primært inden for gymnasiet da jeg har mine 2 års erhvervserfaring som gymnasielærer. interesser.

Første job efter RUC?

Gymnasiejob.dk er den primære kilde til jobs hvis man søger uopfordret. Det var der jeg fik mit første årsvikariat. Hvad jeg efterfølgende har fået er primært baseret på mine resultater som underviser og dem jeg kender som har anbefalet mig til andre steder.

Mentor

Møderne kommer til at foregå i København. Slagelse kunne også fungere da jeg har arbejdsplads der

SIXTEN WIE BANG

SIXTEN WIE BANG

Fuldmægtig, Minister- og Ledelsessekretariatet i Undervisningsministeriet

Cand.scient adm (Bachelor i socialvidenskab, kandidat i forvaltning) i 2013

Jeg synes, det er et super godt initiativ at sætte gang i en mentorordning og skabe mere opmærksomhed om, hvad vi kan som RUC’ere.

Derudover synes jeg også jeg har nogle gode erfaringer fra mine første år på arbejdsmarkedet, som jeg gerne vil give videre – og så vil jeg også gerne selv udfordres af en skarp RUC’er.

 

LÆS MERE OM SIXTEN

Arbejdsområde og kompetencer

Jeg har beskæftiget mig indgående med uddannelsespolitik, og arbejder pt. primært med den daglige betjening af minister og departementschef i Undervisningsministeriet. Jeg har gennem mine tre år i ministeriet primært arbejdet med politikudvikling på folkeskoleområdet og har tidligere arbejdet med uddannelsesforskning.

Netværk og Branche

Jeg har et bredt netværk inden for uddannelsessektoren (centraladministration, institutioner, forskningsmiljøer) både gennem mit nuværende job, mit tidligere job på Aarhus Universitet (DPU) og gennem studenterpolitik. Første job efter RUC? Jeg fik mit første job efter RUC gennem mit netværk og som følge af mit studenterjob.

Mentor

Mine mentormøder vil foregå i undervisningsministeriet.

ASK LEHRMANN

ASK LEHRMANN

Konsulent hos fagforeningen Kommunikation og Sprog

Cand.comm. i Kommunikation og Psykologi

Jeg arbejder i forvejen med coaching, sparring og vejledning med fokus på dimittender, så det er en opgave der i forvejen er tæt på mit hjerte. Samtidig brænder jeg for, at særligt RUC’ere får udlevet det potentiale der ligger i deres uddannelse.

Som mentor ville jeg kunne fokusere på mine egne arbejdsmarkedserfaringer, og ville nok være til særlig hjælp for studerende der gerne vil ind og arbejde i politiske styrede organisationer, fagbevægelsen eller bureauer.

LÆS MERE OM ASK

Arbejdsområde og kompetencer

Jeg arbejder tværfagligt med kommunikation og organisationspsykologi, med særlig fokus på kompetenceudvikling af dimittender og graduates og skarp tværmediel formidling. Mine arbejdsområder er særligt karrierevejledning og coaching, undervisning/afvikling, men også nyhedsbreve og tekstproduktion til forskellige medier (herunder hjemmesider og sociale medier). Jeg har også været med til at afvikle større konferencer, og har generelt en bred interesse for udviklingen af arbejdsmarkedet for kommunikatører og sproguddannede.

Netværk og Branche

Mit faglige netværk er bredt inden for kommunikations- og sprogbranchen, dog særligt på universiterne. Jeg er også medlem af to fag-netværker for kursus- og eventansvarlige.

Første job efter RUC?

Jeg fik en praktikstilling gennem formidling af mit speciale, umiddelbart efter jeg blev færdig. Alle senere job har jeg fået ved at søge opslåede stillinger.

Mentor

Jeg ville foretrække at mentormøder foregik tæt på mit kontor ved Nørreport. Jeg arbejder ret pragmatisk, og forestiller mig et format hvor vi kan diskutere dine ambitioner og i fællesskab lægge en plan for, hvordan du bedst bruger din studietid på at arbejde i den retning. Jeg kunne nok være mest aktuel for kandidater i Kommunikation, Psykologi, Virksomhedsledelse eller Performance Design med interesse i at brande sig selv i første job og udnytte potentialet i deres speciale og projekter.

CAMILLA BYLLING LANG

CAMILLA BYLLING LANG

Konsulent hos Finansforbundet -fagforeningen for ansatte i den finansielle sektor

Cand. mag i Arbejdslivsstudier og Pædagogik & Uddannelsesstudier

Jeg er mentor, fordi jeg gerne vil hjælpe studerende med at finde den rette hylde på arbejdsmarkedet. Mens jeg læste oplevede jeg selv stor tvivl omkring, hvor jeg skulle ende efter studiet. Ved at være mentor, håber jeg at kunne hjælpe andre på vej væk fra tvivlen og frem mod et mål. Til daglig arbejder jeg med karriererådgivning, så jeg ved hvordan man stiller de rigtige spørgsmål.

 

LÆS MERE OM CAMILLA

Arbejdsområde og kompetencer

Karrierevejledning, projektledelse af projekter på tværs af organisationen, kommunikationsopgaver, tilrettelæggelse af læringsforløb, administration, uddannelse af tillidsrepræsentanter. Min nuværende og tidligere arbejdsplads er begge politisk styret organisationer med mange faglige interesser. Det skaber en fed dynamik i arbejdet og en hvis uforudsigelighed.

Netværk og Branche

Tidligere har jeg arbejdet som Studie- og karrierevejleder på RUC, så jeg har et stor netværk i universitetsverdenen og kender uddannelsessektoren. Nu er jeg ansat i finansforbundet og er ved at opbygge et nyt netværk blandt de faglige organisationer.

Første job efter RUC?

Jeg var studievejleder mens jeg læste. Da jeg blev færdig, var jeg heldig at få en fuldtidsstilling på RUC som studie- og karrierevejleder.

Mentor

Jeg kan godt lide at være struktureret. Derfor vil samtalerne tager udgangspunkt i hvad du har lyst til at tale om. Vores møder kan fx være styret af et tema eller bestemte refleksionsopgaver, som vi aftaler fra gang til gang. Møderne kommer til at foregå i København.

KAREN BINGER HOLM

KAREN BINGER HOLM

Sekretariatsleder, Danmarks Bløderforening

Cand.scient.soc – Public Administration and International Development i 2005

Jeg har gennem DJØF haft en mentor og haft stor glæde af det, så det kunne jeg godt tænke mig at give videre.

 

LÆS MERE OM KAREN

Arbejdsområde og kompetencer

Mine primære arbejdsområder er interessevaretagelse, organisationsudvikling og ledelse.

Netværk og Branche

NGO, sundhedsvæsen.

Første job efter RUC?

HK vikariat.

Mentor

Møderne kommer til at finde sted i København.

ANDERS GREDAL BERNER

ANDERS GREDAL BERNER

 

Sambas – har læst på virksomhedsstudier og performance design

Jeg tænkte, at det var et super initiativ, og jeg har på det sidste tænkt, at det var på tide at give tilbage til RUC-miljøet.

 

LÆS MERE OM ANDERS

Arbejdsområde og kompetencer

Organisationsudvikling, Lobby, sekretariat drift i NGO, Oplevelsesdesign, Co-creation, ungdomskultur, børneunderholdning og uformel uddannelse. Mit firma laver alt fra Børnefødselsdage til College of Exstraordinary Experiance https://www.extraordinary.college/

Netværk og Branche

Mit netværk er baseret i København og en smuk blanding af NGOverdenen med fokus på ungdomskultur. Min branche er Rollespil. Men med omverdens ord så kan det også beskrives som oplevelsesøkonomi.

Første job efter RUC?

Købte mig ind i et firma.

Mentor

Det giver mest mening, hvis det er nogen der enten vil noget politisk eller vil arbejde med oplevelsesdesign – eller endnu bedre starte egen virksomhed. I forhold til møder så kommer det første til at være fysisk, og de næste vil formentlig til at foregå på skype eller lignende.

HAR VI IKKE LIGE NETOP DEN ALUMNE-MENTOR, SOM DU SØGER?

Søger du en mentor med en anden profil, send en mail til maria@realitybites.dk og

skriv lidt om dig selv, og hvilke type mentor du ønsker.