RB’17 KONFERENCE

Den 04. april i Store Auditorium på RUC

kl.12:00 til 17:00

 

Det overordnede formål for vores konferencer er at inspirere studerende til at stoppe op og reflektere over deres uddannelse og deres fremtid i en universitetsverden, hvor det er let bare at flyde med strømmen og komme ud på den anden side som et masseproduceret produkt.

Konferencen består af 5 knivskarpe oplæg, som har til formål at inspirere og prikke til dig som deltager.

Det er niende gang RB afholder konference, og derfor stiller vi denne gang ambitiøst og skarpt fokus på samfundstendensen: det store uddannelses- og præstationskapløb.

Kom med d. 4. april, når RB inviterer dig til en eftermiddag spækket med tankevækkende, kreative og personlige indspark fra en portion talere, der har noget på hjerte. Vi vil ikke afsløre hele programmet endnu, men vi kan dog sige så meget, at Uffe Elbæk kommer!

 

Med fem talere og en række aktiviteter sætter RB rammerne for, at du kan reflektere over din egen rolle i kapløbet. Vi siger ikke, at uddannelses- og præstationskapløbet hverken er godt eller skidt, men vi vil gerne give dig mulighed for at tage stilling.

Stop en halv og tænk over, hvad kapløbet betyder for dit liv. Vi hjælper dig lidt på vej, når vi til konferencen stiller dig tre centrale spørgsmål:

Løber du med?

Tager du tid?

Kommer du i mål?

Så kan du løbe med videre bagefter.

 

MED STØTTE FRA

______________________________________________________________